Festivalen i 2020 foregår på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Nordre Frihavnsgade 9, 2100 København Ø.
HKF programmet er sammensat af masterclasses for de deltagende kor og indstudering af korsatser for HKF koret. Alle deltagere får desuden mulighed for at deltage i et antal clinics, som arbejder med stemme, performance, teknik og meget andet. Derudover har HKF koret mulighed for at overvære 2 udvalgte masterclasses.
Lørdag aften afsluttes dagens musikalske tour de force med en festmiddag på Madklubben, som er inkluderet i deltagergebyret.
Festivalen afsluttes søndag eftermiddag med 3 minikoncerter som streames offentligt.
Nedenfor kan man se hvorledes programmet ser ud for den kommende festival i 2020.
* Vi gør opmærksom på at HKF-koret allerede mødes søndag d. 13. september fra kl. 13.00 til 17.00 og åbner materialet.